You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

Nye tiltag i bygdeanlæg ved Upernavik

16.02.2018

Royal Greenland er i gang med moderniseringer og andre titag i produktionsanlæg i Upernaviks bygder, der vil munde ud i øget indhandling, øget produktion samt værdiforøgelse af produkter i bygdeanlæggende i Kullorsuaq, Innaarsuit, Tasiusaq og Nutaarmiut. Den øgede indhandling og produktion vil medføre nye arbejdspladser i bygderne Innaarsuit og Aappilattoq, derfor skal Royal Greenland bygge nye indkvarteringshuse i de to bygder.

- Lige nu er nye tiltag i gang i Kullorsuaq og Innaarsuit. Andre tiltag påbegyndes i Tasiusaq og Nutaarmiut i sensommeren 2018. Disse tiltag vil medføre øget indhandling, øget produktion og ikke mindst værdiforøgelse af vore produkter, siger fungerende driftschef i Upernavik Knud Mathiesen, og fortsætter:

- Der er nu opsat ti nye frysecontainere i Kullorsuaq der kommer i brug i marts måned, når der er blevet installeret el i containerne. Da frysekapaciteten i Kullorsuaq bliver øget med mere end 200 tons betyder det, at fiskerne i Kullorsuaq kan indhandle større mængder og helt frem til maj måned, hvor der tidligere blev indhandlet frem til april. Det betyder også, at vore mere end ti medarbejdere i Kullorsuaq kan arbejde en måned mere end de plejer hen på foråret.

Nye pladefrysere og produktionslinje til fileter

I Innaarsuit skal der opsættes nye pladefrysere samt en ny produktionslinje i marts 2018.

- Vi har hidtil produceret enkeltfrosne fisk i Innaarsuit men, når de nye pladefrysere er opsat i marts 2018, bliver vi i stand til at nedfryse i blokke. Den samlede frysekapacitet bliver dermed også øget, fordi blokfrosne fisk fylder langt mindre end enkeltfrosne fisk. Når vi kommer i gang med produktion af fileter i Innaarsuit i sommeren 2018, skal vi øge vores personale fra 20 til 30 medarbejdere, forklarer Knud Mathiesen.

Værdigforøgelse

I sommeren 2018 skal der opsættes nye pladefrysere i Tasiusaq og i Nutaarmiut.

- På baggrund af Royal Greenlands ønske om værdiforøgelse af produkter, starter vi allerede i næste uge med at producere hale-og hovekappede hellefisk i Nutaarmiut, hvor vi tidligere producerede enkeltfrosne hellefisk. Derfor skal vi øge vores medarbejdere fra ti til 15 personer i Nutaarmiut allerede i næste uge, siger Knud Mathiesen.

I Tasiusaq skal der fra sommeren 2018 også produceres fileter ud over hale-og hovedkappede hellefisk der i forvejen produceres der.

Andre tiltag

Da anlæggene i Innaarsuit og Aappilattoq får brug for udefrakommende arbejdskraft, har Royal Greenland planer om at påbegynde byggeri af indkvarteringshuse i de to bygder i foråret 2018.

Som et nyt tiltag i Upernavik bygder, har Royal Greenland dannet et selskab i to anlæg i Kullorsuaq og Nuusuaq, under navnet Arctic Fish.

-Fiskere og medarbejdere er inviteret med ind i selskabet som medejere. Vi glæder os over at 92, primært fiskere har ønsket at blive medejere i selskabet og dermed støtte op om selskabet fortsatte udvikling. Royal Greenland ønsker gennem dette tiltag at skabe et selskab med en bred lokal forankring, og med lokalt medansvar på de beslutninger der løbende skal tages for at sikre det bedste for selskabet og selskabet ejere, siger koncernproduktionsdirektør i Royal Greenland Lars Nielsen, og fortsætter:

- Vi ser frem til at afprøve denne form for medejerskab og indflydelse, og bliver det en succes, hvad vi er overbevist om det gør, så vil vi nok overveje at prøve samme konstruktion andre steder også.

Ti nye containere skal øge frysekapaciteten i Kullorsuaq med omkring 200 tons hellefisk.

- Vi har hidtil produceret enkeltfrosne fisk i Innaarsuit men, når de nye pladefrysere er opsat i marts 2018, bliver vi i stand til at nedfryse i blokke. Den samlede frysekapacitet bliver dermed også øget, fordi blokfrosne fisk fylder langt mindre end enkeltfrosne fisk, siger Knus Mathiesen. På billedet ses medarbejder i sving på anlægget i Innaarsuit

Næste nyhed: 27 nye medarbejdere fra udlandet
...