Fransk kundeaudit i Ilulissat og Qasigiannguit
En af vores største kunder på hellefisk, Picard fra Frankrig, fik ud over et vellykket auditbesøg også en på opleveren med både trafikale problemer og skønne naturoplevelser.
Vores franske kunde Picard var i juni måned på auditbesøg på hellefiskefabrikken i Qasigiannguit. Picard var meget tilfreds med fabrikken og synes, at det er en rigtig flot og velholdt fabrik. Under besøget diskuterede man eventuelle nye tiltag til fabrikken i henhold til Picards ønsker for hellefiskefilet og loins. Et stort ønske fra Picard er, at fiskeriet af hellefisk i Grønland kan blive MSC certificeret.
Picard køber ikke rejer af på nuværende tidspunkt, men der var lagt et besøg ind på rejefabrikken i Ilulissat, så de kunne se, hvordan rejerne bliver produceret.
Picard var på forhånd blevet informeret om udfordringen ved at producere i Grønland med vejr, is, transport osv. Dette blev så prøvet på egen krop, da man under udsejling fra Ilulissat kom til at ”sidde fast” i isen, og man var nødt til at vende om. Så i stedet for den planlagte time, så varede sejlturen i stedet 3½ time.
Turen tilbage til Ilulissat bød på endnu en oplevelse, da man så en pukkelhval og fulgte den i et stykke tid. Så alt i alt en oplevelsesrig tur for vores franske kunde.
Deltagerne i audit var: Guillaume Goullin og Isabelle Kergourlay fra Picard, Cécilia Goux og David Jeuneu fra Royal Greenland France, Søren Eschen, Torben Kamp, Lars Hansen samt fabrikken i Qasigiannguuit under ledelse af fabrikschef Ole Vestergaard.
Tekst: Ulla Skibsted, ulsk@royalgreenland.com
Foto: RG