Efterårstræning i Tromsø
Langrendsløberen Karl-Peter Kristensen gør sig klar til efterårstræning i Tromsø. Det unge skitalent fra Aasiaat er en af sportsudøverne, som Royal Greenland er sponsor for.
Karl-Peter Kristensen har trænet i Nuuk og Ilulissat i løbet af sommerperioden.
- Sommer perioden er snart over, og i midten af august er det overgang til efterårstræning i min base, Tromsø. Jeg har trænet rigtigt godt denne sommer i Grønland, selv om træningen startede lidt sent pga. sygdom i hele maj måned, siger Karl-Peter.
- På trods af det, har jeg mærket at jeg er i bedre fysisk form end sidste år på samme tid. Rulleski-GM i Nuuk har også være god træning, hvor jeg var nærmere 1. pladsen i 2 discipliner.
- I juli måned har jeg for første gang trænet over 80 timer, og har kun haft 2 hviledage i løbet af 31 dage. Derfor kan jeg sige, at jeg har trænet godt og holdt fokus hele tiden. Jeg har for det meste af sommeren været i Nuuk og Ilulissat, fordi der er dårlige træningsforhold i min hjemby Aasiaat, slutter Karl-Peter Kristensen.
Tekst: bula@royalgreenland.com