Kollegial samvær under affaldsopsamling
I går, den 15. juni deltog Royal Greenland i Saligaatsoq’s oprydningsdag 2017 i Nuuk
- 15 medarbejdere i Royal Greenland i Nuuk deltog under oprydningsdagen der foregik i Qinngorput. Her samlede medarbejderne affald i høj sol og endnu højere humør der gav en rigtig god kollegial eftermiddag, fortæller miljøkoordinator fra Royal Greenlands CSR afdeling, Thomas Alsted.
I løbet af eftermiddagen blev der indsamlet 20 sække med affald, en cykel, et vejskilt og diverse metal – i og omkring elven, som løber ned i bugten.
Årets tema var plastik og hvordan dette akkumuleres i verdenshavene og påvirker det marine økosystem, men samtidig også den nære påvirkning som for eksempel plastikposer efterladt i naturen.
- Udover at have en direkte effekt i form af en renere natur på grund af dagens affaldsopsamling, er Saligaatsoq også med til at sætte fokus på affald, siger Thomas Alsted.
I år var der rekord mange deltagere i Salgaatsoq’s oprydningsdag i Nuuk hvor omkring 40 virksomheder deltog.
Foto: John David Eriksen & Thomas Alsted