Stenbiderkroppe indhandles igen
I år indhandler nogle af Royal Greenland fabrikker ikke bare stenbiderrogn, men også stenbiderkroppe. Det er fabrikker med kapacitet til indfrysning af stenbiderkroppe der, som forsøg indhandler stenbiderkroppe. Stenbiderkroppene skal afsættes til Rusland og Kina
Royal Greenland har tidligere i 2011- 12 og 13, lavet forsøg med indhandling af stenbiderkroppe.
- Dengang var der ingen forretning i det, men nu prøver vi igen og ser om ikke vi kan tjene lidt penge på det, siger driftschef i Royal Greenland Sten Sørensen, og fortsætter:
- Vi ønsker at udnytte vores resurser så meget som muligt og i år er der muligheder for også at udnytte stenbiderkroppe, fordi vi kan afsætte disse til kunder i Rusland og Kina.
Det er fabrikker med kapacitet til at indhandle både rogn, kroppe og andre fiskearter der indhandler både stenbiderrogn - og kroppe. Det er Royal Greenlands fabrikker i Narsaq, Paamiut, Qeqertarsuatsiaat, Nuuk, Maniitsoq og Kangaatsiaq der i år laver forsøg med at indhandling af stenbiderkroppe.
Stenbiderkroppene der indhandles bliver sorteret i størrelser og indfryses i 20 kilo blokke.
Fiskere tilfredse med mulighed
Royal Greenlands fabrik i Narsaq har siden stenbidersæsonen i området startede den 10. april indtil videre indhandlet fire tons stenbiderkroppe og cirka 20 tons stenbiderogn.
- Det er kun nogle fiskere der benytter sig af muligheden for at indhandle stenbiderkroppe. Men de fiskere der indhandler både stenbiderrogn - og kroppe er godt tilfredse med muligheden. Således er der også flere fiskere fra Qaqortoq der indhandler til os fordi de har mulighed for at indhandle både rogn – og kroppe, siger fabrikschef i Royal Greenlands fabrik i Narsaq, Niels Sakariassen.
Siden stenbidersæsonen startede i år er der indtil videre indhandlet i alt cirka 9, 5 tons stenbidekroppe til Royal Greenlands fabrikker i Narsaq, Paamiut, Nuuk og Maniitsoq.
Sidst der blev indhandlet stenbiderkroppe til Royal Greenland i 2013, blev der i alt indhandlet knap 385 tons stenbiderkroppe.
Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenlnad.com
Foto: RG