Byggeriet af skibet er blevet forsinkes med tre måneder på grund af Corona-pandemien. Byggeriet forventes færdiggjort i august 2021, oplyser bestyrelsesformand i Ice Trawl Greenland A/S, Ove Rosing Olsen.

- På grund af Corona situationen foregår søsætning af skibet uden deltagelse fra rederiets bestyrelse. Byggeriet overvåges af maskinmester Asbjørn Petersen fra M/tr Nataarnaq, siger Ove Rosing Olsen, og fortsætter:

- Ice Trawl Greenland A/S har 30- års jubilæum i 2021. Bestyrelsen er meget tilfreds med rederiets resultater igennem disse år og glad for at det kan markeres med det nye meget flotte og moderne rejeskib.

Skal fiske rejer

Den nye Nataarnaq er 82,30 m lang og 18 m bred. Trawleren kan have en besætning på 30 personer med 28 enkeltkamre og et enkelt dobbeltkammer. Lastrummet er i to etager og på i alt 2950 kubikmeter.

Det nye skib skal udelukkende fiske rejer med samme fiskeriaktivitet som den nuværende Nataarnaq, der udover fiskeri i grønlandsk farvand også har haft fiskeriaktivitet ved Svalbard.

Bestyrelsen i Ice Trawl Greenland A/S har planer om, at skibet skal navngives i Sisimiut, når den er ankommet til Grønland i efteråret 2021.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: Ice Trawl Greenland A/S  

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet