- Fabrikken i Paamiut blev ombygget i efteråret 2019, hvor der blev installeret en linje til produktion af hellefiskefileter. Vi er glade for at kunne starte filetering af hellefisk og vi startede produktion af hellefiskefileter den 13. januar, siger fabrikschef i Royal Greenlands fabrik i Paamiut, Jan Jørgensen, og siger endvidere:

- Hvis ikke vi var startet med produktion af fileter, så havde vores medarbejdere gået hjemme i hele januar måned.

Godt tiltag

Det er på baggrund af en særskilt kvote med landingspligt, der nu munder ud i helårs beskæftigelse for mellem 30 og 35 medarbejdere i Paamiut. Produktionen af fileter skal foregå rentabelt, så det er en produktion på lige fod med de andre arter på fabrikken.

- Jeg synes det er et godt tiltag, at vi nu kan tilbyde vores medarbejdere fast beskæftigelse hele året, uanset vejr og sæson. Vi håber derfor på en højere grad af stabilitet i forhold til udskiftning af medarbejdere, og dermed få en positiv indflydelse på beskæftigelsen i Paamiut.

- Jeg håber, vi vil modtage flere ansøgere til fast arbejde på fabrikken i den nærmeste fremtid, da vi nu kan tilbyde arbejde året rundt, siger Jan Jørgensen.

Royal Greenlands fabrik i Paamiut producerer primært krabber, torsk og stenbiderrogn, men disse produktioner er sæsonprægede.

- Der er perioder, hvor der er meget dårligt vejr, for eksempel havde krabbefiskerne kun fire fiskedage i januar. Derudover er vi afhængige af landingsmængder. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan supplere vores primære produktion med produktion af hellefiskefileter, siger fabrikschefen.

Fabrikken i Paamiut blev tilført udenskærs MSC mærkede hellefisk af et af Royal Greenlands trawlere i efteråret 2019, og siden er fabrikkens medarbejdere blevet undervist i produktion af hellefiskefileter.

- Vores medarbejdere blev i december 2019 undervist i produktion af hellefiskefilter af kolleger i Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq. Derfor har vi gode forventninger til produktion af hellefisk her på fabrikken, siger Jan Jørgensen.

Fabrikken i Paamiut beskæftiger i alt cirka 65 medarbejdere.

Billeder fra produktionen af hellefisk i Paamiut kan ses under teksten.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: Jan Jørgensen

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet