- Siden fiskeri- og indhandling af levende torsk startede i år, har jeg og mine to makkere haft dobbelt så stor indtjening i forhold til samme periode sidste år. Derfor er jeg ganske tilfreds med min deltagelse af fiskeriet, siger fisker i Qeqertarsuatsiaat, Ole Julius Henriksen, der er formand for den lokale fisker- og fanger forening, QAPP.

Da bundgarnsfiskeriet går godt i år, har brøndbåden Maniitsoq, der indhandler fiskernes fangster i fjordene, haft udfordringer med at indhandle, samt bringe de levende torsk til Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq. Derfor blev Royal Greenlands trawler Sisimiut indsat til at følge brøndbåden Maniitsoq, når det indhandler fiskernes fangster fjordene, hvorefter de levende torsk losses og produceres til fileter ombord på Sisimiut.

Gode forventninger

15 fiskere fra Qeqertarsuatsiaat deltager i fiskeriet efter levende torsk. Ole Julius Henriksen fisker i fjordene ved Qeqertarsuatsiaat sammen med to andre i Poca joller. De har indtil videre indhandlet to netbure til brøndbåden Maniitsoq.

- Imens vi ventede på at få vores netbure tømt for fisk, indhandlede vi hovedkappede torsk til fabrikken. Men nu da brøndbåden kan tømme lasten oftere, er det nu muligt at indhandle oftere. Derfor har jeg gode forventninger til fiskeriet i år, siger Ole Julius Henriksen, der vil anbefale fiskeri af levende torsk, når fiskerne i Qeqertarsuatsiaat evaluerer årets fiskeri.

- Da der er begrænsninger i indhandling til fiskefabrikken i bygden, er fiskeri -og indhandling af levende torsk en god løsning, fordi det er muligt at indhandle til både til fabrikken og til brøndbåden. Derfor vil jeg, når vi i QAPP evaluerer, anbefale andre fiskere i at deltage i fiskeriet, hvis fiskerimetoden fortsætter til næste år.

Tømmes hurtigere

17 joller og kuttere i Nuuk deltager i fiskeri– og indhandling af levende torsk. En af disse er fisker Jens Abelsen, der er ejer af 42 fods kutteren ” Angaaraq II”.

- Vi har indhandlet til brøndbåden Maniitsoq tre gange. Og indtil videre er jeg ganske tilfreds med fiskeri og indtjening, selv om vi lige i starten af sæsonen havde udfordringer med både is, for små fisk, samt venten på at få tømt vores netbure, siger Jens Abelsen, og fortsætter:

- Da der er begrænsninger i indhandlingsmængder til fabrikken, er jeg meget tilfreds med, at jeg kan overføre levende fisk i netbure og samtidig, når burene er fyldte, indhandle til fabrikken i Nuuk. Især nu da trawleren Sisimiut er indsat, går det hurtigere med at få tømt fyldte bure.

Jens Abelsen, der sammen med sin besætning på tre mand har tre netbure i fjordene ved Nuuk, har gode forventninger til en god indtjening på torskefiskeriet i år.

- Besætningen skal behandles korrekt, og de skal have en god løn. Derfor er vi, fiskere der deltager i fiskeri- og indhandling af levende torsk, ganske tilfredse med at Royal Greenland har indsat trawleren Sisimiut som ”følgeskib” til brøndbåden Maniitsoq.

Omkring 100 fiskere fra Paamiut i syd og Maniitsoq i nord, deltager i fiskeri-og indhandling af levende torsk i år.

Trawleren Sisimiut har siden slutningen af uge 27 modtaget omkring 400 tons torsk fra brøndbåden. Torsken produceres til fileter ombord. Sisimiut skal fortsætte med at følge brøndbåden Maniitsoq i højst to uger endnu.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: Ole Julius Olsen & Inga Egede

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet