På første del af temadagen holdt DTU Fødevareinstituttet forskellige indlæg om prædiktive modeller indeholdende konkrete eksempler på, hvorledes prædiktiv mikrobiologi kan anvendes til produktudvikling og ved dokumentation af fødevaresikkerhed og holdbarhed. Prædiktiv mikrobiologi er baseret på forudsigelser af bakterievækst ved hjælp af computersoftware og matematiske modeller. Pia Nielsen og Niels Bøknæs fra projektafdelingen præsenterede Royal Greenlands arbejde med brug af prædiktive modeller.

Som afslutning på temadagen var Royal Greenland sammen med Arla og Tulip inviteret til at præsentere fødevarer, hvor prædiktive modeller er anvendt i forbindelse med produktudvikling og risikovurdering.

Udviklingschef Jan Soinjoki serverede med stor succes koldrøget laks, koldrøget hellefisk, lagerejer og fersk stenbiderrogn som eksempler på produkttyper, hvor de prædiktive modeller løbende er blevet brugt. Lars Rønde og Lars Hansen fra kvalitetsafdelingen deltog også i temadagen med henblik på at udvide og forbedre anvendelsen af prædiktive modeller.

Temadagen var relateret til to igangværende samarbejdsprojekter mellem Royal Greenland og DTU Fødevareinstituttet støttet af Grønt- Udviklings og Demonstrationsprogram. Begge projekter omhandler opbygning af nye prædiktive modeller til brug for udvikling af nye fiskeprodukter hos Royal Greenland med lavere saltindhold og mildere konservering, og samtidig bevarer optimal fødevaresikkerhed.

Temadagen var arrangeret af professor Paw Dalgaard og hans gruppe på DTU Fødevareinstituttet, og havde deltagelse af ca. 65 personer fra den danske forskning, fødevareindustri og fødevarekontrol.

Tekst: Ulla Skibsted
Foto: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet