Ligesom i de tidligere år fik Royal Greenlands fabrik i Qasigiannguit leveret juleposer til fordeling blandt fiskerne i byen og medarbejderne på fabrikken. Men, ligesom sidste år fik fabrikken i Qasigiannguit en del juleposer tilovers, der blev givet til byens mindre bemidlede.

- De 16 juleposer vakte glæde, da vi leverede juleposerne hos 16 familier den 22. december, fortæller sagsbehandler i socialafdelingen i Qasigiannguit, Najannguaq Olsvig Sandgreen, og fortsætter:

- Det er en dejlig gestus, fordi vi mødte glæde og taknemmelighed da vi leverede juleposerne til de der har behov for hjælp. Én sagde, at hun nu fik råd til at købe varmt tøj til sit barn, fordi hun nu ikke behøvede at købe julemad. Så vi er rigtig glade for denne nye tradition, fordi det er glædeligt og rørende at give juleposer til folk der har behov for det.

I alt 3741 leverandører og medarbejdere i Royal Greenlands fabrikker og anlæg på hele kysten og de 16 mindre bemidlede i Qasigiannguit, fik hver en julepose der indeholder: en and, flæskesteg, rødkål, kartofler, mandelsplitter, kogeris, piskefløde, kirsebærsause, kaffe og flere poser juleslik.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet