Den Kongelige Fortjenestemedalje blev overrakt til den loyale fabriksmedarbejder i dag kl. 14.30 af fabrikschefen i Royal Greenland i Maniitsoq.

Ane Kathrine Christoffersen er 65 år, og hun har sammen med sin mand to børn og seks børnebørn.

- Det er meget dejligt og rørende, fordi jeg ikke har regnet med at få en fornem hæder, men det var naturligvis dejligt, da jeg fik besked om, at jeg ville få overrakt en Kongelig Fortjenestemedalje, siger Ane Kathrine Christorffersen.

Ane Kathrine Christoffersen har gennem de 41 år som fabriksmedarbejder arbejdet i forskellige afdelinger på Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq, hvor hun blandt andet har været ansat i den daværnede reje- og krabbeproduktionsafdeling, har været holdleder og arbejder nu i vaskeafdelingen på Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq.

Hvad mindes du med glæde, når du tænker tilbage på de mange arbejdsår?

- Jeg glemmer aldrig dengang, jeg også udførte maskinarbejde i produktionslokalet lige efter, jeg var blevet ansat i 1975, hvilket var meget sjovt. Dengang fandt jeg også ud af, at jeg sagtens kunne udføre såkaldt mandearbejde. Jeg erindrer også de morsomme latteranfald, jeg fik under pauserne med mine daværende kolleger, fortæller Ane Kathrine Christoffersen.

- Så længe man er glad for sin arbejdsplads, kan man sagtens have 41 års jubilæum som ansat, også selvom man får tildelt krævende opgaver, hvilket dog kræver, at man modtager sine opgaver med glæde, siger Ane Kathrine Christoffersen.

Tekst: Marie Kuitse Kristensen, mkri@royalgreenland.com

Foto: Jesper Leth Christiansen

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet