De enkelte fabrikker og anlæg får tilsendt juleposer alt efter antal medarbejdere og leverandører. Nogle fabrikker og anlæg vælger at udlevere juleposer til medarbejdere og leverandører under sammenkomster op til julen. I bygden Qeqertat udleveredes i år 65 juleposer til medarbejdere og fiskere på årets korteste dag, den 21. december.

- Vi inviterede fiskerne til fabrikkens kantine den 21. december, hvor vi udleverede juleposer til fiskere fra bygden, samt vore medarbejdere. Juleposerne gav igen i år glæde hos alle, og for os er det altid en glæde at uddele juleposer. I år valgte vi også at give ekstra gaver til de leverandører der indhandlede mest til fabrikken i 2018,  fortæller anlægsleder i Qeqertat, Anne Marie Mølgaard.

Også i Kangaatsiaq valgte fabrikkens ledelse at invitere fiskerne til fabrikken, da juleposerne skulle udleveres til leverandører.

- Vore medarbejdere på fabrikken fik deres julepose tidligt i år, imens fiskerne fik juleposer under en julekomsammen på Royal Greenlands fabrik i Kangaatsiaq den 10. december, fortæller indhandlingsleder på Royal Greenlands fabrik i Kangaatsiaq, Jørgen Inusugtoq, der fik udleveret i alt 140 juleposer, til 70 medarbejdere og 70 leverandører.

- Det er første gang, at jeg udleverede juleposer til medarbejdere og fiskere. Det var tydeligt at se, at alle blev glade for at få juleposer med hjem til familien, siger Jørgen Inusugtoq.

Juleposerne der indeholder grødris, mandelsplitter, kartofler i glas, rødkål, kirsebær sauce, 6 poser der indeholder forskellig juleslik, kaffe, fløde, svinekam og en and blev sendt til de enkelte fabrikker og anlæg på hele kysten i september og oktober 2018, imens forsendelse af juleposer til medarbejder og leverandører i Grønlands nordligste by Qaanaaq, skete i august for at sikre, at julegodterne når frem til Qaanaaq inden jul.

100 juleposer blev givet ud i Qaanaaq

I alt 100 juleposer blev givet ud til medarbejdere og leverandører i Qaanaaq. Laborant på Inughuit Seafood¨A/S's fabrik i Qaanaaq, Martaaraq Qaerngâk siger dog, at de i går den 27. december leverede juleposer til medarbejdere og fiskere der endnu ikke havde afhentet juleposer.

- Medarbejdere, tidligere medarbejde og fiskere der endnu ikke havde fået udleveret juleposer, fik bragt juleposer til deres hjem i går. De blev tydeligvis meget glade for at få leveret juleposer til deres hjem. Nogle blev overaskede og syntes, at det er en dejlig gestus at få en julepose leveret til deres hjem. Det er dejligt at gøre folk glade, siger Martaaraq Qaerngâk’.

I alt 3794 juleposer blev i år givet ud til Royal Greenlands medarbejdere og leverandører i byer og bygder fra Aappilattoq i syd til Qaanaaq i nord.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet