- Royal Greenland vil værdioptimere råvarer, og det er i den forbindelse, at der nu opsættes en produktionslinje på anlægget i Aappilattoq. Alt efter indhandlingsmængder til anlægget, kan flere medarbejdere ansættes, når produktionslinjen til hellefisk er installeret i løbet af foråret 2019, siger driftschef i Royal Greenland, Møller Lyberth.

Ved opsætningen af en produktionslinje i anlægget i Aappilattoq arbejder Royal Greenland fortsat på at udvikle fiskeriet i den sydligste bygd i Grønland.

Royal Greenland genåbnede det lille bygdeanlæg i 2014. Siden har Royal Greenland investeret i et hus som indkvartering til udefrakommende fiskere, der kommer og fisker i området. I 2017 investerede Royal Greenland også i tre tidsvarende joller, der nu er udlejet til tre fiskere fra bygden. Igennem rådgivning fra fiskerikonsulenter i Royal Greenland fik yderligere fire fiskere fra bygden tidsvarende joller igennem ESU lån i 2018. Yderlige fire fiskere fra bygden har søgt om ESU lån til anskaffelse af joller i løbet af 2019.

Møller Lyberth oplyser, at ved opsætningen af en produktionslinje til hellefisk bliver anlægget i Aappilattoq også i stand til at sortere torsk.

Tekst: Inga Egede; ineg@royalgreenland.com

Foto: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet