- Indtil videre har fiskere fra bygder og Uummannaq transporteret i alt 555 paller færdigvarer af hellefisk fra Ukkusissat, Ikerasak og Saattut. Yderligere transporter vil blive foretaget, når der igen er fyldt op af færdigvarer i bygdeanlæggenes fryselagre, fortæller fabrikschef i Royal Greenlands fabrik i Uummannaq, Kirsten Kristensen Worm.

Kirsten Kristensen Worm oplyser, at hun regner med, at der i løbet af vinteren vil blive foretaget yderligere to transporter fra Ukkusissat og mindst én gange mere fra Ikerasak og Saattut.

Transporterne af færdigvarer foretages hvert år så fiskeri og produktion i bygderne kan fortsætte kontinuerligt hele vinteren.

- Byganlæggene har begrænset kapacitet til at opbevare færdigvarer i deres fryselagre. Det er derfor nødvendigt at deres fryselagre tømmes, så fiskeri og produktionen kan fortsætte til havisen forsvinder hen på sommeren, siger Kirsten Kristensen Worm.

Flere ture per dag

Transport af færdigvarer bliver arrangeret i samarbejde mellem fabrikschefen i Uummannaq, anlægslederne samt fiskere i området. Ledelsen på fabrikken hyrer nogle lokale fiskere fra området, der udfører transporterne over isen over flere dage fra hvert bygd. En snescooter transporterer én, to og højst tre paller af gangen på hver tur. Fiskerne tager ofte flere ture på én dag over isen på afstande mellem 20 til 50 kilometer, vel at mærke hver vej, i op til minus 25 grader.

- I år har mellem ti og tolv fiskere indtil videre transporteret 161 paller fra Ukkusissat. Det foregik over tre dage, imens andre fiskere har transporteret 120 paller fra Ikerasak til Uummannaq også i løbet af tre dage. Fiskere fra Saattut har transporteret 274 paller færdigvarer i løbet af fire dage, fortæller Kirsten Kristensen Worm, og hun fortætter:

- I år har vi hyret lidt færre fiskere til at transportere færdigvarer i forhold til sidste år, fordi fiskerne hellere vil fiske. Derfor har de fiskere vi har hyret i år transporteret flere antal paller færdigvarer, fordi der er flere fisk i år i forhold til sidste år.

Pallerne der transporteres fra bygderne til Uummannaq er i forskellige færdigvareprodukter, hale - og hovekappede hellefisk, friller og hele fisk. Hver palle vejer mellem 525 kilo og 800 kilo per palle.

De færdige produkter fra bygderne ved Uummannaq vil blive opbevaret i fryselagrene i Royal Greenlands fabrik i Uummannaq, indtil isen bryder op og de sendes til eksport.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: Kirsten Kristensen Worm

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet