Dét siger fabrikschef i Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq, Susanne Marie Olsen,

Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq har af sikkerhedshensyn opsat advarselsskilte og afspærring ved kaj-området ved fabrikken, så byens befolkning kan se, at det er forbudt at færdes i kajområdet for uvedkommende personer.

- Området er ikke frit tilgængeligt at færdes i for uvedkommende. Det er et farligt arbejdsområde, derfor har vi på Arbejdstilsynets anbefaling opsat skilte og afspærringer i området, for at undgå ulykker i kaj-området, siger Susanne Marie Olsen

Kaj i dårlig stand

Området er farligt at færdes i, også fordi der er truck- og kran kørsel i området.

Fabrikskajen der er i dårlig stand er til dagligt i brug som arbejdsområde for fabrikspersonalet, hvor der køres trucks og kraner. Der ligger også en del fiskegrej i området, som fabrikspersonalet monterer for fiskerne, og der ligger derfor også en masse store kar i stabler. Derudover ligger havnebure til levende torsk for enden af kaj-området.

- Da vi skal servicere vore leverandører hurtigt og effektivt, og da trucksene behandler tung last, kan man ved den mindste uopmærksomhed komme alvorligt til skade, endog med dødelig udgang, siger fabrikschefen, og beder befolkningen i Maniitsoq om at respektere advarselsskiltningen ved havneområdet ved Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq.

- Venligst respekter skiltning og afspærring i fabrikkens kaj- område.

Fabrikschefen har i den forbindelse fået lavet oplysningsmateriale til brug i den lokale skole, fordi det er unge mennesker, men også andre borgere, der strejfer i kaj-området, især i aften-og nattetimerne.

Billeder af de opsatte advarselsskilte og afspærring ved kaj-området kan ses under teksten

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet