You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

Kangaamiut fabrik forsyner Grønland med kvalitetsprodukter

15.03.2019

Vintervejret har været ideel til produktion af vintertørret torsk - og havkat i år. Medarbejdere i Royal Greenlands bygdeanlæg i Kangaamiut har fileteret mere end 28 tons torsk og knap 12 tons havkat, der blev hængt op til vintertørring er nu færdigproducerede, og klar til at forsyne forbrugerne med de delikate og eftertragtede produkter.

- Vintervejret har været ideel til vintertørring af torsk - og havkat. Produkterne er hvide og rigtig flotte. Vi fik afsendt årets første færdige produkter allerede i februar. Siden har vi sendt, og vil løbende sende færdige produkter til Afdeling for Hjemmemarked i Royal Greenland i Nuuk, hvorfra produkterne færdigpakkes og sendes til forbrugerne i hele Grønland, siger anlægsleder i Royal Greenlands anlæg i Kangaamiut, Arona Levisen.

Anlægget i Kangaamiut producerer cirka halvdelen af al vintertørret torsk, der produceres i fire af Royal Greenlands fabrik og anlæg. Råvarerne fileteres på anlægget i Kangaamiut, og siden tørres i et tørrehus på tolv tørrestativer, hvor hver stativ kan rumme cirka 1,5 tons fileteret fisk der, når det bliver tørt vejer omkring 200 kilo.

Produktion

Mellem otte og ni medarbejdere på anlægget i Kangaamiut, har siden 1. november 2018 løbende fileteret og hængt råvarer op til tørring på de tolv tørrestativer i tørrehuset. Siden har de pakket færdigvarer og hængt nye råvarer op til tørring løbende. Råvarerne tørrer i gennemsnit i løbet af tre måneder, alt efter hvordan vejret arter sig.

- De sidste råvarer er blevet hængt til tørring, og jeg regner med, at de sidste færdigvarer i år, vil være klar til forsendelse i maj måned, siger Arona Levisen.

Vejret og medarbejdernes kendskab til produktion af vintertørret fisk er alfa og omega, hvis produktionen af vintørret fisk skal lykkes, siger anlægslederen.

-Vejret og medarbejdernes erfaring i produktion af vintertørrede produkter er afgørende for, hvordan kvaliteten af produkterne bliver. I 2017 startede vi ophængning af råvarer allerede i oktober, hvilke var alt for tidligt, for produkterne blev ikke så gode. Det lærte vi af, derfor startede vi først med at hænge råvarer op til tørring omkring den 1. november sidste år. Da vejret har været tilpas kold til tørring, og da vore medarbejdere nu har indhentet større erfaring i produktion af vintertørrede produkter, har vi formået at producere rigtig gode kvalitetsprodukter i år, siger Arona Levisen.

De øvrige Royal Greenland fabrikker og anlæg der producerer vintertørrede produkter er: Attu, Ukkusissaq og Uummannaq.

Billeder fra tørrehuset i Kangaamiut ses under teksten.

Kilder:

Foto: Arona Levisen.

Næste nyhed: Sisimiut fabrik er lukket i påsken
...