You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

Tidobling af indhandling til Inughuit Seafood A/S fabrik på fire år

03.07.2018

Indhandlingen af hellefisk til Inughuit Seafood A/S’s fabrik i Qaanaaq er blevet tidoblet siden fiskere i Qaanaaq og Royal Greenland slog sig sammen og dannede selskabet Inughuit Seafood A/S i 2014. Inden selskabet blev dannet var den årlige indhandling af hellefisk til fabrikken blot 20 tons årligt. Her fire år senere er der blevet indhandlet og produceret 225 tons hellefisk i perioden november 2017 og frem til medio juni 2018.

- Vi er glade for, at det går godt med indhandlingen og produktionen i Inughuit Seafood A/S’s fabrik i Qaanaaq. Det er første gang at fryselagret på fabrikken er blevet fyldt op, siger driftschef i Royal Greenland, Niels Ole Møller.

Inughuit Seafood A/S der tidligere producerede hele frosne hellefisk startede med at producere hale –og hovedkappede hellefisk i februar 2018, efter medarbejderne på fabrikken var blevet oplært i produktion af hale –og hovedkappede fisk.

- Til trods for at vi startede sent med at producere hale –og hovedkappede hellefisk i februar 2018, er det flest dét, der er blevet produceret i år. Vi har beskæftiget ikke færre end 20 medarbejdere i denne sæson. I næste sæson har vi forhåbninger om at starte med at producere tidligere end i år, siger Niels Ole Møller.

Niels Ole Møller oplyser at det meste af det indhandlede fisk er fanget ud for Qaanaaq og område, imens de 71 tons er fanget i Qeqertat området.

Fiskere i Qaanaaq og område har i fiskesæsonen 2017-2018 fået udbetalt cirka fire millioner kroner for deres indhandling af hellefisk til Inughuit Seafood A/S fabrik i Qaanaaq.

Inughuit Seafood A/S ' fabrik i Qaanaaq formåede at producere 225 tons hellefisk fra november 2017 til juni 2018.

Fiskerne i Qaanaaq og område fisker hellefisk på isen fra november til juni.

Næste nyhed: Fabrikslukning i Aappilattoq grundet manglen på arbejdskraft
...