You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

Fabrikken i Kangaatsiaq kåret som årets arbejdsplads

19.12.2019

Royal Greenlands fabrik i Kangaatsiaq er af den lokale fagforening i Kangaatsiaq, KSIP, blevet kåret som Årets arbejdsplads 2019. Begrundelsen for kåringen som årets arbejdsplads er fabriksledelsens initiativer med indførelse af gymnastik i arbejdstiden, sportsaktiviteter for medarbejdere og deres familier, samt kåringer af månedens medarbejdere på arbejdspladsen.

- Vi er rigtig glade og stolte af at være blevet kåret som årets arbejdsplads 2019 i Kangaatsiaq, siger fabrikschef, Jørgen Inusugtoq, der i går aftes under en fællesspisning for KSIP- medlemmer i det lokale forsamlingshus, blev overrasket med en kåring, diplom og et gavekort til Royal Greenland Kangaatsiaq.

Sund arbejdsmiljø

En ny fabriksledelse i Kangaatsiaq har i år indført nye aktiviteter for at skabe et sundt arbejdsmiljø for deres medarbejdere.

- Vi dyrker gymnastik i arbejdstiden hver morgen, fordi vi mener det er sundt at vore medarbejdere bevæger sig, inden de starter på en manuel arbejdsstilling i arbejdstiden. Vi har også indført fælles sportsaktiviteter for vore medarbejder og deres familier i den lokale minihal hver lørdag. Her kommer mindst ti personer hver lørdag, så det er en succes, siger Jørgen Inusugtoq.

Månedens medarbejder

Fabriksledelsen på Royal Greenlands fabrik i Kangaatsiaq, der består af fabrikschef Jørgen Inusugtoq, serviceleder Martin Jerimiassen, indhandlingsleder Ejner Jerimiassen, samt keyuser Oline Themothæussen blev ansatte i deres nye stillinger per 1. marts 2019, indførte også kåring af måneds medarbejdere for at motivere deres medarbejdere til at møde på arbejde.

- Vi kårer månedens medarbejder for at motivere vore medarbejdere til et stabilt arbejdsliv. Og det er en stor succes, for mange medarbejdere der tidligere ikke mødte stabilt på arbejde, møder nu på arbejde hver dag, og nogle er endog blevet kåret som månedens medarbejdere. Så vore nye initiativer for at opnå et sundt arbejdsmiljø på arbejdspladsen har båret frugt. Så vi i ledelsen er ganske stolte af at vores arbejdsplads er blevet kåret som årets arbejdsplads i Kangaatsiaq, siger Jørgen Inusugtoq.

Ved kåringen som årets arbejdsplads 2019 modtog fabrikslederen et diplom samt et gavekort på 500 kroner.

- Gavekortet skal bruges til en fællesspisning på fabrikken her op til jul, siger Jørgen Inusugtoq.

Næste nyhed: Sponsorat på 200.000 kroner til idrætten
...